Vores kompetencer vækster din forretning

Kompetencer og erfaringer hos vores specialistteam er udviklet gennem mange år på SDA-markedet. Samarbejder du med Adexi får du garanti for kompetent rådgivning, håndtering og optimalt udbytte af dit Private Label-program. Vi stiller vores ekspertise til rådighed for dig, så vi sammen kan udvikle dit Private Label-program og vækste forretningen.

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere det fulde potentiale i dit Private Label-program.

Omfattende markedskendskab

Adexis rådgivning bygger på 30 års erfaring med Private Label-markedet. Vi er med helt fremme, når det kommer til nye produkter og design. Med en dyb indsigt i forbrugermarkedets trends og tendenser, kan vi justere og optimere dit sortiment, så det konstant møder forbrugernes forventninger og behov.

For at opnå de laveste kostpriser optimerer vi løbende indkøb og ordreafgivelse i relation til sæson, konjunkturudsving og valutakurser. Vores indsigt i dynamikken på producentmarkedet er således en vigtig forudsætning for Adexis effektive indkøbsmodel.

Konceptudvikling

Vi evaluerer løbende faktorer som performance, sortiment og prissætning, og sikrer dermed udviklingen af forretningsområdet. En Private Label-forretning er en dynamisk størrelse, der skal plejes, tilrettes, udvikles – og ikke mindst optimeres i forhold til profitabilitet og potentiale.

I et Private Label-partnerskab med Adexi er gensidig transparens en central samarbejdsparameter: Vi arbejder med open book-kalkulationer, hvis det ønskes, så du kender betingelserne for samarbejdet. Vi prioriterer dataudveksling og videndeling højt, så vi løbende kan analysere dit Private Label-programs performance. Derfor agerer vi agilt og kan hurtigt og effektivt optimere og implementere konceptmæssige tilpasninger.

“ VORES VIRKSOMHEDS-DNA ER BYGGET OP GENNEM 30 ÅR I SDA-MARKEDET ”

Specialistteam

Når du samarbejder med Adexi, får du tilknyttet et fast specialistteam, som er fortrolig med din forretning. Vores partnerskab starter med en omfattende retail- og markedsanalyse, så vi kan udvikle et Private Label-koncept, der udnytter det fulde potentiale i netop din SDA-forretning.  En fælles forståelse for samarbejdet sikrer en gnidningsfri proces fra start til slut.

Vores specialistteam afdækker alle kompetenceområder, så den optimale rådgivning altid står til rådighed. Kontinuerlig dataudveksling og videndeling mellem dig og teamet er din sikkerhed for, at din Private Label-forretning performer optimalt.

SDA-Eksperter

Husholdningsapparater og små-el er vores kerneforretning. Vi har årelange relationer til markedets bedste leverandører og producenter, indsigt i end-user trends, målgrupper og uovertrufne kompetencer inden for designudvikling. Vores produktkompetence er second to none, hvilket vores årelange leverandøraftaler med retailers i hele Europa bevidner.

Det er ingen kunst at source billige produkter. Adexi er specialister i at finde attraktive kvalitetsprodukter til de rigtige priser, så vores kunder konstant er konkurrencedygtige i markedet. Vores produkter udmærker sig særligt indenfor priskategorierne Affordable til affordable luxury. Vi arbejder på hele skalaen inden for den enkelte kategori og sammensætter dit sortiment optimalt.

Kreative løsninger

Vores produktekspertise gør os i stand til at arbejde kreativt med variationen og sammensætningen af dit sortiment. Adexi sammensætter kreative sortimentsløsninger, som tager udgangspunkt i din forretnings styrker og muligheder.

I samarbejde med dig skaber Adexis grafiske afdeling produktkoncepternes visuelle universer. For at sikre synergieffekten, synligheden i butikkerne og understøtte salgs- og promotion aktiviteterne, udvikler vi emballagedesign, webmateriale samt færdige displayløsninger efter behov og ønske. Igennem mange år har Adexi samarbejdet med førende, eksterne designere om at skabe kommercielle succeser for vores kunder.

Stordriftsfordele

Med 30 års historie som Private Label-leverandør for nogle af de største retailers i Europa, er vores kvalitetsfokus og konkurrencedygtighed samtidig også vores eksistensgrundlag. Vores kunder mærker dagligt fordelene ved Adexis stordrift ved at opnå de laveste indkøbspriser på kvalitetsvarer. Ved at indgå i et partnerskab med Adexi får du adgang til priser, som kun opnås igennem massiv årlig indkøbsvolumen.  Med en open book-aftale tilbyder vi 100 % prisgennemsigtighed. Kernen i vores forretning er tillid, og derfor er transparens en naturlig del af vores samarbejde.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk