Pressemeddelelse - Adexi A/S overtager Nordic Concept ApS - Adexi

Pressemeddelelse – Adexi A/S overtager Nordic Concept ApS

Adexi A/S, som er en af Skandinaviens største udbydere af elektriske husholdningsapparater til hjemmet, køber pr. 1. januar 2018 Nordic Concept ApS, som er specialist i produktudvikling af nonfood produkter i tæt samarbejde med kunderne. De samlede aktiviteter vil blive videreført i selskabet Adexi A/S på virksomhedens nuværende adresse.

De eksisterende aktiviteter i begge selskaber fortsætter på samme måde som hidtil efter sammenlægningen.  Ligeledes vil alt personale fra begge selskaber fortsætte som hidtil. Det bliver således ”business as usual” for alle kunder som dermed kan være helt trygge ved de nye rammer.

De to selskaber komplementerer hinanden på bedste vis, både hvad angår markeder, kunder og produkter.

For Adexi A/S betyder sammenlægningen, at virksomheden rent produktmæssigt får en bredere platform fremadrettet, og man kan således fokusere på at fortsætte ekspansionen på de internationale markeder og samtidig fastholde den nuværende markedsposition i Skandinavien.

For Nordic Concept ApS betyder sammenlægningen, at man fremadrettet får tilført nogle helt nye muligheder på eksportmarkedet samtidig med, at man frigives ressourcer til øget konceptudvikling og kundeaktivitet.

Kræfterne forenes nu med henblik på at tilbyde kunderne et endnu stærkere produktsortiment, og der lægges ydermere vægt på at introducere nye produkter, nye brands, at være trendskabende og dermed matche kundernes forretningskrav og tilføre branchen værdi.

Med købet af Nordic Concept ApS styrker Adexi A/S sin position i markedet, og selskabet bliver dermed en endnu stærkere aktør på det Skandinaviske og europæiske marked for salg af nonfood produkter til detailhandlen.

Konstant udvikling, størrelse, samling af kompetencer samt finansiel styrke er en betingelse for fortsat vækst og langsigtet succes i et stærkt konkurrencepræget og internationalt marked. Dette er hovedårsagen til sammenlægningen, og alle hos Adexi A/S og Nordic Concept ApS glæder sig over på denne måde at kunne sikre deres kunder en stærk og seriøs samarbejdspartner mange år ud i fremtiden.

Med venlig hilsen

Adexi A/S og Nordic Concept ApS

 

Har du spørgsmål til sammenlægningen er du velkommen til at kontakte:

Adexi A/S: Erik Peschardt (tel. 29 78 62 00) eller Frank Jøhnke (tel. 51 78 84 84)

Nordic Concept ApS: Bo Lillegaard Larsen (tel. 40 16 25 51) eller Martin Tønder Larsen (tel. 31 41 40 47)

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk