Forbruger service

Reklamation

Som forbruger har du som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra den dag du købte varen. Reklamationsretten gælder materiale- eller produktionsfejl på produktet.

Reklamationer over produktet skal rettes til butikken hvor det er købt, og hvor de kan hjælpe dig med enten ombytning, refundering eller reparation, afhængig af omstændighederne.
Det er forudsætning for at håndhæve reklamationsretten, at man kan fremvise gyldig købsdokumentation i form af enten kvittering eller garantibevis.

Bemærk at reklamationsretten ikke gælder;

– Hvis anvisningerne for anvendelse og vedligeholdelse i brugsanvisningen ikke følges

– Hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet

– Hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt anden form for overlast

– Hvis apparatet anvendes i erhvervsøjemed

Læs brugsanvisningen grundigt, og kontroller apparatet inden du reklamerer.

Tilbehør og reservedele:

Tilbehør og reservedele kan i begrænset omfang købes hos vores service center, ligesom de kan hjælpe med mulig reparation af produkter der er uden for reklamationsret.

Servicecenter (kun for kunder i Danmark):

CJ Hvidevareservice Aalborg Aps
Thorndalsvej 11
9200 Aalborg SV
Tlf: 87 41 71 30
Web: www.cjdele.dk/
E-mail: service@adexi.dk

Q: Ved udpakning af produktet, manglede der nogle dele – hvad gør jeg?

A: Kontakt butikken hvor produktet er købt. Det er butikkens ansvar at sikre du modtager et komplet produkt, og kan enten skaffe den manglende del, eller ombytte produktet.

Læs mere

Q: Mit apparat er defekt og jeg kan ikke finde kvitteringen. Hvad gør jeg?

A: Da det er butikken der skal håndtere din reklamation, er det reelt deres afgørelse, om de vil imødekomme din reklamation uden købsdokumentation, men det er ikke noget du kan eller skal forvente.

Læs mere

Q: Hvor ofte skal jeg afkalke min kaffemaskine?

A: Det afhænger naturligvis af hvor ofte du laver kaffe, og ligeledes hvor meget kalk der er i vandet du anvender. En tommelfingerregel siger ca. efter hver 40-60 brygninger.

Læs mere

Q: Hvad betyder watt?

A: Watt er en effektangivelse, og siger bl.a. noget om et apparats effektforbrug/strømforbrug. Det kan være en indikation af hvor kraftig et apparat er, f.eks. for motorydelsen, men det er ikke en entydig indikation. Et apparat med en lav effektangivelse kan udmærket være lige så effektivt som et tilsvarende apparat med en højere effektangivelse.

Du kan ofte se apparatets watt angivelse på typeskiltet, der normalt sidder under bunden eller bag på apparatet.

Læs mere

Q: Kan min blender knuse is?

A: De fleste blendere kan knuse is. Der bør dog altid være en smule væske ved isen, f.eks. vand eller saft.

For blendere med plastkande, skal brugsanvisningen konsulteres først. Hvis brugsanvisningen ingen anvisninger giver ift. at knuse is, kan man ikke som udgangspunkt forvente at kanden kan holde til det.
Anvisninger for isknusning  gælder både isterninger og frosne bær m.m.

Læs mere

Batteri apparater:

Q: Mit apparat virker ikke. Hvad kan der være galt?

A: Kontroller følgende:

  • At der er anvendt korrekte type batterier
  • At batterierne vender korrekt (+/-)
  • At der er strøm på batterierne
  • At evt. beskyttelse mod afladning af batterierne under transport er fjernet
Læs mere

Service for butikker

Håndtering af service er reguleret af den indgåede serviceaftale som er individuel. Check derfor serviceaftalen for nærmere detaljer.

Hvis serviceaftalen ikke kendes, eller hvis der er brug for nærmere detaljer om håndtering af service, læs venligst vores information om service:
Information om service

Reklamationsformular for indberetning af defekte ombytningsvarer:
Reklamationsformular

Henvendelser vedr. service, reparation og reservedele kan ske til vores servicepartner;

CJ Hvidevareservice Aalborg Aps
Thorndalsvej 11
9200 Aalborg SV
Tlf: 87 41 71 30
E-mail: service@adexi.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk