Lancering af OCS Orange County Smokers forår 2018 - Adexi

Lancering af OCS Orange County Smokers forår 2018

Røgning har været brugt i årtusinder til at konservere mad. I dag gør vi det for at få nye smagsoplevelser. Røgningen tilfører en enestående smag og giver forbavsende lækre og delikate resultater, som kan pirre selv de mest forvænte smagsløg.

Stort set alt kan røges, fra vildt og okse til fisk, fjerkræ, lam, svin og sågar oste, mandler og andre specialiteter. Røgning løfter madoplevelsen til nye kulinariske højder, og med Orange County Smokers kan alle være med. Designet er maskulint, kvaliteten upåklagelig og betjeningen enkel – what’s not to like?

Er man nyrøger, så læg ud med mindre stykker kød eller fisk. Det bliver hurtigt en leg at eksperimentere sig frem til røgetider og hvilke røgsmage, der matcher hvilke typer kød, fisk eller grøntsager.

Orange County Smokers røgeovn tilsluttes en almindelig stikkontakt og sikrer, at røgsmuld eller røgflis får en konstant og optimal temperatur. Hver gang. Det gør det lettere at beregne mængder og røgetider i modsætning til røgning i en grill. En anden klar fordel er, at grillen ikke er optaget, men står til rådighed for grill- og røgemesterens øvrige udfoldelser.

Adexi udvider løbende sortimentet med tilbehør og musthaves, ligesom Orange County Smokers bakkes op i butikkerne, understøttet af events, opskrifter, kampagner og målrettet markedsføring på blandt andet de sociale medier.

10 gode råd om røgning

  1. Saltning og røgning er en ældgammel metode til konservering af kød og fisk.
  2. Undgå stiksaltede produkter til røgning, idet de indeholder for meget væske.
  3. Røgsmuld fra eg og elletræ giver en mild røgsmag, mens birk og bøgetræ er lidt kraftigere. Smuld fra nåletræer bør ikke anvendes, da det kan indeholde harpiks.
  4. Prøv evt. at røge grøntsager. Kartofler og rodfrugter er særdeles velegnede – husk at koge dem først.
  5. Fisk med højt fedtindhold som laks, sild og makrel bliver som regel bedre end magre fisk som torsk og fladfisk.
  6. Prøv at røge en god rapsolie eller olivenolie. Brug den som marinade til salater eller til en god hjemmelavet mayonnaise.
  7. Læg evt. friske krydderurter som timian, rosmarin eller salvie i røgsmuldet for at tilføre mere smag under røgningen.
  8. De fleste emner, der skal røges, bliver bedst, hvis de bliver saltet først. Læg emnet i saltlage eller salt det med groft salt, lad det trække på køl.
  9. Røgsmagen optages bedst, hvis emnet, der skal røges, er helt tørt på overfladen. Tør derfor altid emnet grundigt med et viskestykke inden videre tilberedning i røgeovnen.
  10. Prøv at tilsætte lidt tørrede urter og sukker under saltningen – det giver en bredere smag til det færdige resultat.

MODEL: OCS 4005

MÅL: 45 x 60 x 30 cm

TILBEHØR: 2 stk. riste

1 stk. termometer

Flisbakke

Start kit med 3 typer flis

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk